Tag Archives: hjertekontrol

Kontrol efter 9 måneders pause

Sommerferien er nu nææææsten til at nå ude i horisonten. På fredag går vi alle fire på ferie i 3 uger. Det er første gang, vi alle skal have ferie sammen i så lang tid. Det har vi aldrig prøvet – hverken i de ti år, min mand og jeg har dannet par eller i de 5 år, vi har været forældre. Ikke fordi vi ikke har villet det, men fordi det bare ikke har kunnet lade sig gøre sammenhængende i forhold til jobs. Det bliver godt!

Men før ferien var der en større hurdle, som skulle overstås: Villads’ hjerteskanning. Ikke fordi jeg synes, han havde det værre, hvis vi fraser de gange, han har været blålig om morgenen uden umiddelbar grund. Derimod var det første gang, vi er gået 9 måneder siden sidste kontrol mod normalt 3 måneder imellem, så jeg havde svært ved at finde ro. Hvad nu, hvis vi burde være kommet tidligere? Hvad nu, hvis der var noget, som skulle være set før?
Jeg prøver at være rolig omkring det, og det virker ret godt i hverdagen. Hvis han altså ikke er syg – som i almindeligt syg. Selv om det er forkølelse eller feber og resten af institutionen har det, så skal jeg alligevel ransage min hjerne for alle mulige sammenhænge, det evt. kunne have til hjertet. Irrationelt måske, men nødvendigt i min hjerne og mit hjerte for at kunne være i det. Jeg synes faktisk, vi er ret gode til at leve “normalt” i hverdagen – og vi er også langt heldigere stillet end mange andre hjertebørnsfamilier, i kraft af at Villads har bekæmpet så meget af alt det, som truede hans liv og funktion i starten.

Jeg har ikke talt så meget med ham om hjerteoperationen endnu. Jeg synes stadig, han er for lille til det. Vi kigger på arret, når han er i bad, og jeg fortæller ham, hvor flot, jeg synes, det er. Vi peger også ofte på, hvor hjertet sidder på ham og mig. Når jeg fortæller ham, at det er et Superman-hjerte, han har fået sig, så protesterer han, det bedste han har lært, og råber: “Nej, mor. Ikke Superman! Spiderman-hjerte!”. Det kan vi godt sige – bare det viser den superheltestyrke, som jeg synes, han har. Jeg fortalte ham, at vi skulle ud på sygehuset og have skannnet hans hjerte, og hans reaktion viste mig, at han husker noget af det fra sidst. Han aede sig selv på brystet og sagde: “Mig skannet hjertet. Ah, det er dejligt.”.

Mest af alt tror jeg, at han syntes, det var en formidabel idé at have en dag alene med mor og far, imens søster blev bundforkælet hos bedsteforældrene. Han hoppede imellem os på vej ind mod hjerteafdelingen og blev svinget i luften. Han tonsede fra os og løb ubekymret ind på gangen. Da vi blev kaldt ind i undersøgelsesrummet, blev han dog lidt betuttet og stod i døren og tøvede, men lægen fangede hurtigt fra hans t-shirt, at “Cars” er det helt store hit og satte filmen på, imens han blev skannet. Det var det helt rigtige, og han lå helt stille og sludrede og grinte, imens hun havde fri adgang til at efterse det hele. Jeg prøvede at se filmen med ham og vise ham, at det hele var godt, men mine øjne vandrede hele tiden til skærmen, som om jeg på nogen måde kunne se mig ud af, om det sort-hvide virvar og røde og blå blinkende streger viste godt eller skidt.

Da skanningen var ovre, kom den gode melding: Alt så stabilt ud. Arvævet og forsnævringen deraf var der selvfølgelig stadig, men det var ikke blevet værre. Det var vokset med i en sådan grad, at årens diameter stadig var det samme. Lægen havde skannet ekstra for at se, om der kunne være en årsag til den periodevise blå farve, men fandt intet ved hjertet eller halskarrene, som kunne indikere en grund. Måske han bare ligner min forfrosne mand på det punkt? Altså var der ikke tegn på, at en ny ballonudvidelse var på tale lige nu, ej heller behov for stent inden for en nær fremtid. Det er fantastisk!

Ude igen, kom tårerne for mit vedkommende. Af lettelse og en god portion moderlig stolthed over min lille seje fyr. Han er i sandhed en viljestærk stridsmand, som hans navn siger. Glad, sød og god. Fræk, stædig og – ja – viljefast. Min skønne lille elskede bamse!

Småtudede hele dagen igennem. Følelserne kunne nu få frit løb, selv om jeg ikke var ked af det. Det hele bygger sig op inden i, og lettelsen udløser uforudsigelig adfærd. Generelt kommer der ofte tårer i øjeblikket, og tegn på den enorme træthed, jeg stadig har efter hele forløbet.

I dag lå der et brev i postkassen med en ny tid til skanning. Om et år og 2 måneder!!!!

20160706_202924

 

Det er vildt! Vildt godt og vildt skræmmende på samme tid. Hermed er vi oppe på det maksimale interval imellem skanningerne efter kun 2,5 år.

Nu kan vi gå på sommerferie med lettede hjerter – allesammen.

Rigtig god sommer!

20160630_181005

Reklamer
med emneordet , ,

3-månederskontrol

image

Så går turen til Skejby. På søndag er det 3 måneder siden operationen! Kryds fingre!

med emneordet , ,
Reklamer