Monthly Archives: februar 2016

Stor afstand, der hvor nærhed betyder alt

Danmark er et lille land, men i går blev det pludselig en del større. Fysisk og mentalt i forhold til alle os med hjertebørn, der bor vest for Storebælt. For i går blev det endelig meldt ud, at børnehjertekirurgien på Skejby Sygehus lukkes og samles på Rigshospitalet.

Det har ligget i kortene, at Riget ville vinde, synes jeg, og jeg har været langt fra imponeret af, hvordan nogle af Danmarks dygtigste har “bekriget” hinanden i den offentlige debat. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan du læse her.

Argumenterne, set med økonomiske øjne, er sikkert ganske valide, men det kommer til at gøre afstanden meget, meget længere i et ellers så lille land. Det kommer vi ikke uden om. Fagligheden kommer der helt sikkert ikke til at være noget i vejen med – her er Danmark i top.

Èn ting er økonomi, noget andet er alle de andre vilkår, der gør sig gældende, når en familie med et alvorligt hjertesygt barn fremover skal deles.

Der er altid et vist element af angst for det nye og ukendte, men der findes ingen gode, rationelle eller økonomiske argumenter, der kan gøre afstanden mindre. Nærheden i de sværeste situationer er altafgørende. At familier; forældre og søskende; kan være sammen og støtte hinanden – have netværket tæt på, for vi taler ofte ikke om 2 dages indlæggelse, men snarere 2 måneder af gangen – og at søskende ikke unødigt gøres til skyggebørn, når forældrene tvinges til at dele sig og træffe benhårde prioriteter midt i kaos. Vi taler om en nærhed, der betyder enormt meget for alle parters heling i det lange løb, og som ikke kan opgøres i tal og penge. For alles hjerter bliver berørt – ikke “kun” den, der skal opereres. Forældrenes hjerter knuses og skal rumme svære følelser og valg om at prioritere et barn frem for det andet/de øvrige. Søskende skal forstå, at de vælges fra af nød og ikke af lyst – i en periode – men det kan stadig sætte dybe spor og påvirke deres opfattelse af verden. Min egen pige er først nu ved at forstå, at jeg ikke forsvandt fra hende i 2 måneder, fordi jeg hellere ville være sammen med hendes bror, end hende. At jeg græd hver dag, fordi afsavnet var så stort, når jeg skulle vælge imellem dem, og hun aldrig ville kunne vinde i den situation, fordi hendes bror var nyfødt.

Jeg er trist over, at Danmark deles op og centraliseres i en del af Danmark, hvorfra resten af landet regnes som “udkant”, men som i den grad er udkant i sig selv, hvis du kommer fra Hjørring, Aalborg eller Esbjerg og står med et alvorligt hjertesygt barn.

Jeg kan ikke udtale mig om, hvordan det er at være indlagt i lang tid på Rigshospitalet – og forestiller mig, at det er præcis lige så hæsligt og ensomt, som alle andre steder i landet. Jeg kan kun sige, at jeg altid har været enormt glad for det, Skejby har kunnet og givet, og de muligheder, der har været for stadig at være om ikke tæt, så tættere på vores netværk. Mit hjerte – som mor til et hjertesygt barn på kun 2 år – græder i hvert fald over den beslutning, der er truffet.

Reklamer
Reklamer