Monthly Archives: maj 2015

Man kan være nok så meget Superman

….men når man har en søster, der elsker at lege med dukker, så er der ikke meget at stille op, når far og mor vender ryggen til….

image

Som om, man ikke havde været prøvelser nok igennem…. 😉

Reklamer
med emneordet , ,

Længere interval

I starten af uden var vi igen på besøg i Børnehjertecentret til rutinemæssig skanning af lillemandens hjerte. Storesøster havde ønsket at komme med for at holde i hånden, og afsted drog jeg med begge børn. Som månederne går, er det en opgave i sig selv at holde øje med den lille mand og prøve at begrænse hans hærgen i legerummet, og bl.a. forhindre ham i at hygge kørestole og rulleborde. I et svagt øjeblik tænker man, at det var nemmere, dengang han lå stille – og så tænker man: NEJ! Det var aldrig nemmere dengang. Det er fantastisk, hvor vi er kommet til i dag!

Hjerteskanningen er i sig selv også lidt af en udfordring efterhånden, for hvis ikke han stritter imod at ligge stille og hellere vil ud og udforske rummet, så splitter han ledninger og lægens lommer ad og råber op, hvis vi forsøger at forhindre ham i det. Jeg håber, lægerne er vant til det, for jeg får altså sved på panden over at mandsopdække ham. Heldigvis kunne søster holde den første og bedste Fischer Price-legedims hen over hans hoved og lulle ham til ro til lyden af “En gammel bonde havde en hund og Bingo var hans navn. B-I-N-G-O, B-I-N-G-O, B-I-N-G-O, og Bingo var hans navn” med lysshow og det hele. Den virker næsten hver gang og jeg tænker, at både læger og sygeplejersker hader den melodi. Man kan i hvert fald nå at høre den omkring 20-30 gange på én skanning…

Da skanningen var overstået, fik jeg som altid en knude i maven og afventer spændt og angst “dommen”. Heldigvis var alt denne gang også tilfredsstillende og der var mange rosende ord til hans fysiske fremtoning, hudens farve, hans aktivitetsniveau og tale m.m., hvis man sammenholder hele forløbet og alle senfølgerne med den lille gut, jeg har i dag. Faktisk var skanningen så tilfredsstillende, at vi skal vente 5 måneder med næste skanning! Det har vi aldrig prøvet før. Der har altid været et sted mellem 14 dage og op til 3 måneders intervaller imellem skanningerne.

Burde jeg finde det skræmmende, at der skal gå længere tid imellem? Måske, men det gør jeg ikke. Jeg ser jo en stor og gæv gut, der løber rundt og har sin egen vilje og taler og forstår, så det er en fryd. Det er helt vildt, som han udvikler sig p.t. Også vægten har travlt: Godt på vej mod 12 kilo… 3 kilo mindre end søster, der er 2,7 år ældre. Puh ha, så er der ikke noget at sige til, at min ryg er ved at gå i stykker!

Så nu kan vi gå på Kr. Himmelfartsferie med god samvittighed! Håber, I alle får nogle dejlige dage sammen!

V

med emneordet , , ,
Reklamer