De tidspunkter, hvor man ikke rigtig lever

Som forældre til alvorligt syge børn og de børn, som engang var det, kan man sikkert nikke genkendende til, at der findes øjeblikke, hvor man ikke rigtig føler, at man lever. Når man har forladt sit barn (for det føles det som om, man gør!) hos anæstesien og kirurgerne og har følt barnet blive slapt i ens hænder. Når man venter i angst,  imens barnet er under operation. Når man venter på svar. Når man ikke kan gøre fra eller til for sit barns bedste.

Gik stortudende fra Villads i dag, da sovegassen havde sin virkning. At tage beskyttelsestøjet af og lukke døren bag sig er hæsligt! Når man har sagt “Pas godt på ham” og nu er overladt til at vente.

Sad på gangen og knugede hans nye Theo (TrygFondens bamse, som børn får ved operation på hospitalet) og følte mig helt tom. En ansat gik forbi mig og smilede forsigtigt og sagde “Og nu er du bare overladt til at vente”. Og så tudede jeg igen – over situationen og hendes medfølende ord. For ja. Det var jeg.

Telefonen ringede. Indgrebet var overstået, men han sov stadig. Det gik godt, men ikke som håbet. Men det får I en anden gang, når tankerne er faldet på plads og jeg ved, hvor og hvordan de kommende dage skal tilbringes.

Min groggy lille mand – fuld af narkosen, pjevset, øm og træt. Tilbage forbi børne-Intensiv, imens han vågnede helt. Super-søde mennesker, men ikke en rar følelse. Dertil var der alt for mange skidte minder forbundet til stedet.

Nu sover han igen, imens vi venter på yderligere informationer.

image

Send os en tanke, hvis du har overskud til det.

Kh, Mette

Reklamer
med emneordet , , , ,

3 thoughts on “De tidspunkter, hvor man ikke rigtig lever

  1. Helle siger:

    Søde Mette – ved præcis hvordan du har det ❤

    Hvis jeg havde vidst, at Villads skulle opereres i dag, havde du fået en masse krydser og mange tanker herfra. Nu må du nøjes med mange, mange varme og medfølende tanker fra mig.
    Dejligt at indgrebet er overstået 🙂 Men jeg bliver dog bekymret over at læse, at det ikke gik som forventet. Jeg håber det løser sig, hvad det end var, som ikke gik efter bogen ❤

    Stort kram hårdtprøvede mor – jeg håber du snart får styr på tankerne, og at der bliver taget god hånd om dig og din lille Supermand 🙂

    Held og lykke og god bedring til Villads.

  2. Helle siger:

    PS Bamse Theo er en god trøster. Lucas har også en, som ligger godt og trygt hos ham hver nat 🙂

  3. Mette siger:

    Villads eeeelsker bamser og tog også Nye Theo til sig med åbne arme. Han kan simpelthen ikke sove uden bamser i sin seng 🙂 Tak for tanker og medfølelse – det er sgu en noget hård tillægskontrakt, vi har skrevet under på, ud over det generelle moderskabs genvordigheder og glæder (alitteration overload ;o))

    Kh, Mette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Reklamer
%d bloggers like this: