Så kæk var jeg så heller ikke…

Jeg har jo forbudt mig selv, at være bange for at der skal komme noget nyt til min lille dreng. Forbudt mig selv at lede efter symptomer eller tro det værste ved et host eller en dårlig dag. Og det er gået meget godt indtil nu. For i dag har jeg for første gang en lille syg dreng. Altså i den “almindelige” forstand.

Han er forkølet og sover meget. Snot i svælget og ikke oplagt til mad eller kontakt andet end det mest nødvendige. Han har gylpet det meste af sin mad op i går og i nat, men har heldigvis holdt det i sig i dag. Men der er godt nok ikke meget grin ved ham i dag. Lille fyr!

Og når han så ligger der og er snottet og jeg ved, at det er sæson for RS-virus, så er det godt nok svært ikke at være bange. Også selv om han er vaccineret – for det er ikke en garanti, har mormennesket været så dum at Google sig til. For så kan jeg så gå og bekymre mig om, om det kan være det trods vaccinen. Han er jo både præmatur, hjertebarn og har en lunge, der er trykket på grund af lammelsen af diaphragma 😦
Men søster og farmand er også forkælede og søster hoster, uden at lægen kan finde nogen årsag til hosten. Så smitte er han jo udsat for. Men derfor er det alligevel svært, at han nu for første gang er skidt uden for sygehusets vægge.

Damn it – hvad bekymrede jeg mig om, før jeg fik børn? Og er jeg overhovedet voksen nok til at klare det her? Hvis en forkølelse kan få min ellers stålsatte vilje til at vakle lidt? Man vil jo de små unger det bedste – dag og nat. Også selv om overskuddet er lavt.
Nu skal jeg se dagen i dag an og håbe, at han bliver bedre. Ellers må vi fluks til lægen og få afklaring, så min lille mand har det bedst muligt og mors (ellers undertrykte) nerver kan dumles…

Reklamer
med emneordet , , ,

4 thoughts on “Så kæk var jeg så heller ikke…

  1. Tanja siger:

    Håber han snart er frisk igen. Og at det ikke er noget alvorligt. Kender godt bekymringerne..!

    I det mindste var det jo nok derfor, hans appetit ikke var så stor. Synes ofte, det er første symptom på, at der er sygdom på vej..

    • Mette siger:

      Han er snottet til den store guldmedalje! Men tak! Han spiser stadig tåbeligt og det er (også) frustrerende. Åh, de kære unger. Det er en direkte vej til bekymringsland!

  2. Helle siger:

    Åh nej stakkels lille gut 😦
    Bekymringer er desværre et fast følgesvend, når man er mor til et (hjerte)barn – kender det alt for godt selv. Så længe alt kører, kan man holde bekymringerne nede, men kommer der uventede ting fx. sygdom blusser angsten op igen.
    Håber virkelig ikke Lillebror har fået RS virus, og at han snart er frisk igen.
    God bedring til hele familien 🙂

    • Mette siger:

      Nej, det er ikke let! Prøver at sige, at det er forkølelse og kun forkølelse, men han er bare rigtig skidt og så bliver mors hjerte og hjerne bekymret!
      Du har så ganske ret i det med gode og dårlige perioder og jeg skal nu overleve den første ‘almindelige’ sygdomsperiode for ham.

      Og tak! Faren er også nede, og søster er kronisk snottet børnehavebarn, så han har det ikke fra fremmede…
      Nu skal jeg holde skansen, for ellers ryger familielogistikken helt af h****** til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Reklamer
%d bloggers like this: