Forbudte følelser

Nu hvor hverdagen indfinder sig hjemme og Lillebror på rigtig mange punkter (heldigvis) er som enhver anden baby, så bliver der langsomt plads til flere almindelige tanker og følelser oppe i mit hoved. Almindelige i den forstand, at det er den slags følelser “almindelige” mødre sandsynligvis også kan have.

Men der er alligevel en forskel. For når jeg som træt andengangsmor synes, at det hele er rigtig træls, når man ingen søvn for og når den lille skriger konstant og den store hænger i skørterne. Når jeg nogle gange kan ønske mig langt væk fra det hele. Når jeg bare er brugt og trænger til en pause – bare 5 minutter. Så er det som om, min samvittighed giver mig et ordentligt slag i nakken og siger: “Sådan har du ikke lov til at føle. Du skal bare være taknemmelig og holde af det hele, for du er heldig, at Lillebror er hos dig. Du er heldig, at du ikke længere er adskilt fra sin datter!”

Og det er så sandt, som det er sagt. Jeg er taknemmelig. Men jeg har det svært ved at have de følelser – som i bund og grund nok er meget almindelige – og så alligevel føle, at de er helt forbudte. Jeg føler mig utaknemmelig. For jeg skal jo bare være glad for, at det hele gik godt.

Jeg synes, det er svært at håndtere. For jeg elsker mine børn uendeligt, men mine batterier er også afladet. Både af almindeligt nybagt moderskab og introduktionen til livet som mor til to. Men også af det helt sindssyge år, som 2013 var og de oplevelser, som 2014 startede med. Jeg var i minus, allerede før jeg kom fra hospitalet.

Jeg kæmper med at finde et leje mellem taknemmeligheden og følelsen af at være utaknemmelig. For selv om jeg er taknemmelig, så er jeg vel ikke utaknemmelig for at ønske mig lidt overskud og tid alene? Eller er jeg? Jeg har i hvert fald svært ved at sige til mig selv, at det er ok, at tænke på mig selv for en stund. Med alt det, både Lillebror og Storesøster har oplevet siden jul.
Det tærer endnu mere på overskuddet at gøre sig de tanker. Men følelsen forsvinder ikke helt.

På Neonatalafdelingen i Skejby sagde en sygeplejerske til mig: “Du skal huske, at når man skal flyve, får man af vide, at man skal tage iltmasken på selv først og derefter hjælpe sit barn”. Og jeg trænger i den grad til ilt. Men jeg føler alligevel, at jeg til stadighed skal give mere til mine børn for at gøre op for de seneste måneder.

med emneordet , , , , , ,

3 thoughts on “Forbudte følelser

  1. Sine siger:

    Kram til dig. Jeg synes altid, de følelser på en eller anden måde føles forbudte, uanset hvor få eller mange børn man har, og uanset deres start på livet. For det handler jo ikke om, at man ikke vil give sit eget liv for de unger til enhver tid, men om, at man nogle gange kan føle, man er ved at blive kvalt og vitterligt mangler den forbandede iltmaske. Også selvom ens barn er sundt og tykt og nemt og alt det der..

    Så længe vi, når alt kommer til alt, ikke vil bytte tilværelsen ud sådan rent permanent, men kun for en forlænget weekend, så tror jeg det er ok 😉

    Har jeg forstået det rigtigt, at Lillebror skal spise hver halvanden time??

    • Mette siger:

      Du har helt ret! Tak fordi du satte ekstra ord på lige præcis de følelser, jeg har!

      Han skal spise mindst hver 3. time, men i øjeblikket spiser han fuldstændig utilregneligt og når måltiderne tager 45 min-1time, så laver jeg næsten ikke andet

  2. Helle siger:

    Ved du hvad Mette man må gerne være frustreret over et bøvlet barn, også selv om det var sygt og indlagt den første tid af sit liv – basta !
    Jeg havde præcis de samme tanker, da min dreng var hjemme igen, og hverdagen viste tænder. Han var – pardon my french – en pind i røven. Umulig at gøre tilfreds. Sov og spiste som vinden blæste, og tog al min tid både dag og nat.
    Du er bare et menneske !
    Det er i orden at være træt af det hele, den slags følelser er helt ok. Miraklet at han er i live, bliver ikke mindre af, at du har nybagtmorsyndrom og føler dig udmattet. Det skal du ikke have dårlig samvittighed over 🙂
    Tiden arbejder for dig, og du skal se lige pludselig bliver alting nemmere 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: